TØRRESNOR (TØJSNOR). Kan opsættes ved hjælp af kroge eller øjer eller monteres på et tørrestativ, dog ikke paraplytørrestativer.
En tørresnor (tøjsnor) til udendørs brug i ordentlig kvalitet bør strække sig så lidt så muligt, have en høj modstandsdygtighed overfor UV-stråler fra solen, bør naturligvis ikke indeholde farvestoffer, som kan smitte af på vasketøjet og endelig skal tøjsnoren være let at gøre ren, så det snavs, som uundgåeligt sætter sig på den med tiden, kan fjernes på en enkel måde.
Popotamus tilbyder tørresnor i dobbeltflettet polyester, samme type reb, som anvendes på sejlbåde. Denne type snor er meget stærk og har høj modstandsdygtighed overfor UV-stråler fra solen.
Tørresnorene er lette at vedligeholde og rengøre, da de simpelthen kan maskinvaskes. Put tørresnoren i en vaskepose og maskinvask den ved 40 grader et par gange om året, så er den ren og afgiver ikke snavs til vasketøjet.
Tørresnorene sælges i metermål. Den maksimale længde (i et stykke) er 100 meter, da vi får tørresnorene leveret på 100 meter spoler fra fabrikken.
Vi får tørresnorene fremstillet helt i farven hvid hos den tjekkiske rebfabrik Lanex, som blandt andet fremstiller alle former for reb til sejlbåde.
Vi har testet tøjsnore i forskellige farver og der er desværre risiko for afsmitning fra tørresnoren til vasketøjet, derfor har vi fået tørresnorene specialfremstillet i hvid.
Tørresnorene i 4, 5 og 6 mm er også velegnede som flagliner. Flagliner er ligesom tørresnore udsat for konstant UV-stråling fra solen og polyester tåler bedre denne påvirkning end flagliner fremstillet i PP (polypropylen) eller nylon.
En lang tørresnor har blandt anden den fordel frem for tørrestativer i paraplyform, at der er bedre plads til større ting, som for eksempel dynebetræk og lagner.
Når vi leverer den længde tørresnor, som du bestiller, så er begge ender forseglet, så de ikke flosser. Hvis du har behov for at dele den længde, som du bestiller op i mindre stykker og gerne vil undgå, at snoren flosser, så er det allervigtigste råd: Opvarm/smelt snoren INDEN du skærer den over. Her er link til en video, som viser, hvordan vi forsegler enderne
Hvilket materiale er bedst egnet til en tørresnor?
Det er vel ingen hemmelighed, at vi mener, at dobbeltflettet reb (snor) fremstillet i polyester er den bedste løsning. Polyester har bedre modstandsdygtighed overfor UV-stråling fra solen end for eksempel nylon og meget bedre polypropylen. Nylon strækker sig desuden en del mere end polyester. Dobbeltflettet snor er langt bedre end enkeltflettet eller snoet snor. Det er dels stærkere og den ydre del af snoren fungerer som beskyttelse af den indre del, så der ikke er noget slid på denne indre del, som er ansvarlig for snorens brudstyrke og samtidig sikrer, at snoren ikke strækker sig særlig meget. Det er vigtigt, at snorens forlængelsen under belastning (opstramning samt vægten af tørretøjet) er lav, for så hønger tørresnoren mindre på midten. En yderligere fordel ved denne type snor er desuden, at den kan maskinvaskes. Put snoren i en vaskepose, og maskinvask den ved 40 eller 60 grader mindst en gang om året, så renses den for snavs og alger, som kan smitte af på tøjet. Håndvask er naturligvis også en mulighed, kom snoren i en blanding af eddike og vaskemiddel, lad den ligge natten over og skyld derpå mange gange. Man kan fjerne stort set al snavs og alger, hvis man efter skylning trækker snoren gennem fingrene og samtidig trykker den sammen. Der er ingen grund til at købe ny snor, hvis man sørger for at vedligeholde den.
Vores polyestersnor er desuden hvid, så der findes ingen overskudsfarve, som kan smitte af på vasketøjet. Vi har testet polyestersnore i forskellige farver, da vi havde et ønske om at sælge dem i smukke farver eller mønstre, men det viste sig, at der er (ganske vist minimal) risiko for at farven kan smitte af på tøjet, så derfør tør vi simpelthen ikke sælge de farvede snore. Tænk bare på al den ballade vi kunne få, hvis der pludselig var røde striber på de i dyre domme nyindkøbte lagner.
Tørresnor i naturmaterialer, for eksempel sisal eller hamp, er en romantisk tanke, men der er stor risiko for afsmitning på tøjet fra disse snore. Desuden er de ikke særlig stærke og strækker sig en del.
Tørresnor i stålwire er også en mulighed. Stålwiren er som regel overtrukket med en eller anden type plastik, ofte PVC. Man kan i nogen udstrækning vedligeholde snoren ved at tørre den af med en klud. Tørresnor i stålwire en stærk, men ikke meget stærkere end tørresnore i dobbeltflettet polyester. Det er besværligt at montere og stramme tørresnor i stålwire. Det kræver særlige fastgøringsmekanismer. Og før eller siden, så brister plastikbelægningen og så er fanden som regel løs, for den stålwire, som er anvendt, er næsten aldrig fremstillet af rustfrit stål, og når først plastikbeskyttelsen er brudt, så ruster wiren hurtigt og der er stor risiko for rustpletter på tørretøjet.
Endelig findes der tørresnor i ekstruderet plastik. Det er billigt, men risikoen for afsmitning på tøjet er stor, det har meget ringe brudstyrke og strækker sig rigtig meget.