Vis kurv (0,00 Kr.)
ANYLOCK – Lufttæt og fugttæt genlukning af fødevareposer. Anylock poselukkere er et relativt nyt produkt, som blev opfundet i Sydkorea i 2004 og stadig fremstilles dér. Poselukkerne bruges til at genlukke poser med fødevarer helt lufttæt og fugttæt, så de holder sig friske i længere tid. De passer til langt de fleste poser, for eksempel kaffeposer, poser med chips, flormelisposer, puddersukkerposer, poser med krydderier, cornflakesposer, risposer, pastaposer, poser med linser eller bønner og alt muligt andet. De er også velegnede til at lukke poser med frosne fødevarer. Når der ikke kommer luft og fugt ind i poserne i fryseren, så holder indholdet sig frisk i længere tid og der danner sig ikke is inde i posen. Det er smart til større poser med frosne ærter eller andre grøntsager, hvor man bruger lidt ad gangen og lægger resten tilbage i fryseren igen. Poselukkerne kan også anvendes til papirsposer, så længe de ikke er for kraftige. Mange poser med mel og sukker kan de godt bruges til. Naturligvis kan man ikke tale om lufttæt og fugttæt lukning, når det drejer sig om poser fremstillet af papir. Anylock forhindrer også møl i at sprede sig fra pose til pose. Lukningen med Anylock svarer til at hælde posens indhold på et glas med tætsluttende låg. Bruger du Anylock bevarer du den oprindelige pose og alle de produktoplysninger og oplysninger om holdbarhed, som findes på den. BEMÆRK, at Anylock poselukkerne ikke er velegnede til de fryseposer, som man køber i ruller i supermarkedet. Disse poser er for tynde og for bløde. Hvis man gør en indsats, så kan det godt lade sig gøre at sætte poselukkeren på dem og når den først er sat på, så lukker den fryseposen lufttæt og fugttæt, men det er ikke noget, som vi anbefaler. Anylock poselukkerne er naturligvis genbrugelige, de kan anvendes igen og igen. De tåler opvaskemaskine og kan anvendes i køleskab og dybfryser. De findes i 5 størrelser eller længder. De forskellige størrelser har forskellige farver. |