Vis kurv (0,00 Kr.)
Stofsaksene fra 3 Claveles er alsidige sysakse, som er velegnede til både privat og professionel brug. De klipper let og præcist gennem flere lag kraftigt stof helt frem til spidsen af saksen og samtidigt klipper de også præcist i helt tynde materialer som for eksempel silke. Saksene er fremstillet af rustfrit stål og har håndtag i plastik. Håndtagene er symmetriske, dvs. de passer lige så godt til højre som til venstre hånd. Saksenes klinger er dog højrestillede. I det nederste håndtag er der plads nok til alle 4 fingre, men hvis man ønsker maksimal kontrol over klippet, så er det dog bedre at nøjes med at komme lillefinger, ringfinger og langemand ind i håndtaget og anbringe pegefingeren på buen for enden af håndtaget. Saksene er også dejlige universalsakse (alt-muligt sakse). Men hvis den primære anvendelse er som stofsaks, så er det en god ide kun at bruge saksen til stof. |